Galamatias og Kvabso havde overtaget baren med deres raaveri. Foerst havde de rakt over disken for at selvbetjene hinanden, og da krofatter opgav at stoppe deres overivrige og aggressive stjaeleri, var de foerst begyndt at bloede igennem. Deres uterlige opfoersel havde fuldstaendig ryddet lokalet, og krofatter laa under baren i fosterstilling og svoemmede rundt i sin moders livmoder og et par andre moedre selv om han var perverst for gammel. Da de foerst havde fundet absinthen, blev frontallapperne for alvor ustyrlige og inviterede enhjoerninger og en utrolig vedholdende rotte, der ville have toldpenge, ind i legen. De havde jo egentlig vaeret to smaa, soede boern engang, men det helt utroligt onde, hold kaeft, hvor er det ondt, system havde fejlet. Da de ikke laengere kunne orientere sig i overfloden, blev alkoholen deres redningsplanke, og den havde de holdt panisk fast i siden...indtil denne dag.

Da baren var toemt, begyndte alkoholen at vaelde op af dem. Foerst som en tynd masse, men med tiden blev den mere og mere fast. Gaarsdagens flaeskestegssandwich fulgte, og da maven var tom, begyndte alle de daarlige minder at sive ud af alle kropsaabninger paa Galamatias og Kvabso. Det gik for sig i fjorten dage, hvorefter de udmattede sov i yderligere fjorten. Dagen efter de vaagnede, gik de ud og fik arbejde hos et stoerre rengoeringsselskab, og derefter var den eneste sprut, de roerte, rengoeringsspritten.