Da ballonskipperen Sigurd Malurt kom ud fra 7-11 med den staerkeste tobak, de kunne praestere (og det er mellem os sagt ikke saerlig staerkt), var ballonen forsvundet. Ja, maaske endda stjaalet. Saadan en cykellaas fra Foetex var maaske heller ikke den bedste, men det var nu det der lige var. Sigurd knaekkede straks nakken for at se om den var steget til vejrs, men der var ikke meget at se. Saa loeb han mod den stoerste aabne plads for at faa et bedre udsyn, men han kunne ikke se mere af den grund. Han loeb videre til den naeste aabne plads, ind og ud mellem trafikken, der dyttende beklagede sig over hans dybt uforudsigelige loeb. I krydset mellem Verner Planktonsgade og Omvejen var han naer blevet mast af en flyttebil lastet med fire livs ophobninger. Henne mod Poellemarken saa han dog et glimt af ballonen. Det saa ud til at den tabte luft, men der var heller ikke saa meget gas i ballonen. Sigurd kastede stafet med sine ben og naaede hen til ballonen da den med et dump ramte plaenen og en puddellort. De fire aeldre maend i ballonen undskyldte meget tyveriet - de havde bare aldrig proevet en saadan foer og havde bestemt taenkt sig at levere den tilbage. Som undskylning hentede de en frisk gasflaske saa Sigurd kunne flyve hjem og lidt til.

Naeste dag loed forsideoverskriften i Landssproejten: "Indvandrerbande skyld i Hindenburg-katastrofen"